Hos mange vil der opstå et naturligt ønske om at kunne se ind i fremtiden, så man på forhånd kan tage stilling til alle de personlige forhold, der betyder noget for en. Her er et plejetestamente en god løsning, fordi det giver personen med demens og hans eller hendes pårørende en mulighed for i fællesskab at få talt om og beskrevet alle de rutiner og vaner, der er vigtige for den, der rammes af demens.